Da jernbanen kom til Gentofte

I 1863 kom jernbanen til Gentofte Kommune for fuld damp. De forbedrede trafikale forhold satte gang i både byudvikling og forlystelsesliv i kommunen.

I 1863 kom jernbanen til Gentofte Kommune for fulde damp. Med anlæggelsen af både Nordbanen fra København over Hellerup til Hillerød og Klampenborgbanen med dens sidebane fra Hellerup til Klampenborg blev de trafikale forhold markant forbedret i kommunen. Tegning af Carl Baagøe, 1863. Den oprindelige station i Klampenborg. Ved perronen holder et damptog med 6 vogne. I baggrunden et lille damptog.
Anlæggelsen af jernbanen blev også startskuddet til en kolossal bymæssig udvikling. Nu kunne de gæster, som hidtil havde indlogeret sig hos lokale fiskere og gårdmænd i sommermånederne, bosætte sig mere permanent i området. Og hovedforsørgerne – mændene – kunne let og hurtigt komme til og fra arbejde hver dag. Uden brug af den møjsommelige hestetransport til og fra København. Foto: Brogårdsvejs (tidl. Jernbanevej) østligste del. I forgrunden indkørslen til Gentofte Station, i baggrunden Gentoftegade med opkørslen (til venstre) til viadukten over jernbanen. Foto fra 1890-1900.
Den første søndag i Klampenborgbanens historie blev en uforglemmelig dag. Interessen var intet mindre end enorm. Det var, som om alle københavnere ville på søndagstur. Allerede fra morgenstunden stormede de ivrige rejsende mod det funklende nye tog. Mere end 34 tog blev sendt afsted med 16.000 passagerer. Men da de glade udflugtsgæster skulle hjem om aftenen, opstod der kaos. Selvom de overfyldte tog bragte passagerer hjem hver halve time, kom de sidste rejsende først hjem kl. fire om morgenen. Foto: Damptog holder på Klampenborg Station klar til afgang mod København. Stationen var tegnet af arkitekt V. C. H. Wolff. Foto fra 1870-1880.
Toget gjorde det muligt for de mange udflugtsgæster på søndagsudflugt hurtigt komme frem til de populære forlystelser, der lå i området: Dyrehavsbakken, traktørstederne i Charlottenlund Skov, væddeløbsbanen i Klampenborg og Charlottenlund Travbane samt til strandlivet ved Bellevue og Charlottenlund Fort. Foto: De rejsende herrer og damer forlader et toetages tog på Klampenborg Station. Fotograf Knud Thønnesen, omkring 1900.
Togdriften blev hurtigt en del af hverdagslivet i Gentofte. Om sommeren var der seks afgange dagligt i hver sin retning, suppleret med ekstra kørsel om søndagen. Om vinteren var der kun tre, for da var sommergæsterne gået i hi i København. Foto: Perronen på Klampenborg Station. Fotograf Knud Thønnesen, omkring år 1900.
Det var stadig begrænset hvor mange der ”pendlede” og stationsforstanderne havde styr på deres stampassagerer. Grosche var stationsforstander på Charlottenlund Station og hver morgen sørgede han for, at toget ventede til alle stampassagerer var ankommet. Han kunne bemærke: ”Vi må tøve lidt endnu! Morescos vogn er ikke kommet!” eller: ”Jeg har endnu ikke set noget til Hansens eller Puggaards fra Krathuset.” Det var en særlig service, og intet tog afgik fra Charlottenlund Station uden Grosches tilladelse. Foto: Charlottenlund Stationen set fra modsatte perron med et holdende damptog foran, 1905-15.
I 1934 kom S-toget til Gentofte. Togdriften mellem Frederiksberg og Hellerup og videre til Klampenborg blev elektrificeret, og der blev sat punktum for ”gammeldags” jernbanedrift på Klampenborgbanen. Fra 1960’erne begyndte flere og flere, også kvinder, at pendle til arbejdspladser i København. I dag kan de færreste forestille sig Gentofte uden tog med et utal af afgange i timen. Foto: Et S-tog er på vej fra nord ind på perronen på Charlottenlund station, 1981.
Der er forskel på folk: Rejsende på 3. klasse med Klampenborgbanen i en åben skovvogn med træsæder. Fotograf Knud Thønnesen, omkring 1900.
Der er forskel på folk: Rejsende med Klampenborgbanen på 2.klasse i en vogn med læderbetrukne sæder. Fotograf Knud Thønnesen, omkring 1900.
Der er forskel på folk: Kongelige ankommer til Klampenborg Station i 1907. Blandt passagererne, der er ankommet med særtog, kan ses dronning Alexandra af Storbritannien, kejserinde Dagmar af Rusland, i militær frakke kronprins Christian og dronning Lovisa. Yderst til højre ses stationsforstander N.J. Johansen.

I 1863 kom jernbanen til Gentofte Kommune for fulde damp. Med anlæggelsen af både Nordbanen fra København over Hellerup til Hillerød og Klampenborgbanen med dens sidebane fra Hellerup til Klampenborg blev de trafikale forhold markant forbedret i kommunen. Tegning af Carl Baagøe, 1863. Den oprindelige station i Klampenborg. Ved perronen holder et damptog med 6 vogne. I baggrunden et lille damptog.
Anlæggelsen af jernbanen blev også startskuddet til en kolossal bymæssig udvikling. Nu kunne de gæster, som hidtil havde indlogeret sig hos lokale fiskere og gårdmænd i sommermånederne, bosætte sig mere permanent i området. Og hovedforsørgerne – mændene – kunne let og hurtigt komme til og fra arbejde hver dag. Uden brug af den møjsommelige hestetransport til og fra København. Foto: Brogårdsvejs (tidl. Jernbanevej) østligste del. I forgrunden indkørslen til Gentofte Station, i baggrunden Gentoftegade med opkørslen (til venstre) til viadukten over jernbanen. Foto fra 1890-1900.
Den første søndag i Klampenborgbanens historie blev en uforglemmelig dag. Interessen var intet mindre end enorm. Det var, som om alle københavnere ville på søndagstur. Allerede fra morgenstunden stormede de ivrige rejsende mod det funklende nye tog. Mere end 34 tog blev sendt afsted med 16.000 passagerer. Men da de glade udflugtsgæster skulle hjem om aftenen, opstod der kaos. Selvom de overfyldte tog bragte passagerer hjem hver halve time, kom de sidste rejsende først hjem kl. fire om morgenen. Foto: Damptog holder på Klampenborg Station klar til afgang mod København. Stationen var tegnet af arkitekt V. C. H. Wolff. Foto fra 1870-1880.
Toget gjorde det muligt for de mange udflugtsgæster på søndagsudflugt hurtigt komme frem til de populære forlystelser, der lå i området: Dyrehavsbakken, traktørstederne i Charlottenlund Skov, væddeløbsbanen i Klampenborg og Charlottenlund Travbane samt til strandlivet ved Bellevue og Charlottenlund Fort. Foto: De rejsende herrer og damer forlader et toetages tog på Klampenborg Station. Fotograf Knud Thønnesen, omkring 1900.
Togdriften blev hurtigt en del af hverdagslivet i Gentofte. Om sommeren var der seks afgange dagligt i hver sin retning, suppleret med ekstra kørsel om søndagen. Om vinteren var der kun tre, for da var sommergæsterne gået i hi i København. Foto: Perronen på Klampenborg Station. Fotograf Knud Thønnesen, omkring år 1900.
Det var stadig begrænset hvor mange der ”pendlede” og stationsforstanderne havde styr på deres stampassagerer. Grosche var stationsforstander på Charlottenlund Station og hver morgen sørgede han for, at toget ventede til alle stampassagerer var ankommet. Han kunne bemærke: ”Vi må tøve lidt endnu! Morescos vogn er ikke kommet!” eller: ”Jeg har endnu ikke set noget til Hansens eller Puggaards fra Krathuset.” Det var en særlig service, og intet tog afgik fra Charlottenlund Station uden Grosches tilladelse. Foto: Charlottenlund Stationen set fra modsatte perron med et holdende damptog foran, 1905-15.
I 1934 kom S-toget til Gentofte. Togdriften mellem Frederiksberg og Hellerup og videre til Klampenborg blev elektrificeret, og der blev sat punktum for ”gammeldags” jernbanedrift på Klampenborgbanen. Fra 1960’erne begyndte flere og flere, også kvinder, at pendle til arbejdspladser i København. I dag kan de færreste forestille sig Gentofte uden tog med et utal af afgange i timen. Foto: Et S-tog er på vej fra nord ind på perronen på Charlottenlund station, 1981.
Der er forskel på folk: Rejsende på 3. klasse med Klampenborgbanen i en åben skovvogn med træsæder. Fotograf Knud Thønnesen, omkring 1900.
Der er forskel på folk: Rejsende med Klampenborgbanen på 2.klasse i en vogn med læderbetrukne sæder. Fotograf Knud Thønnesen, omkring 1900.
Der er forskel på folk: Kongelige ankommer til Klampenborg Station i 1907. Blandt passagererne, der er ankommet med særtog, kan ses dronning Alexandra af Storbritannien, kejserinde Dagmar af Rusland, i militær frakke kronprins Christian og dronning Lovisa. Yderst til højre ses stationsforstander N.J. Johansen.

Vis flere billeder

Vis færre billeder