C. L. Ibsen - Hellerups grundlægger

I 1887 begyndte tømmerhandler C.L. Ibsen (1837-1917) at opkøbe store grunde i Gentofte. Målet var at udstykke dem til etage- og villabebyggelse, som der for alvor var ved at komme gang i. I Hellerup købte han Hellerupgård, Lille Mariendal og traktørstedet Slukefter, og i Gentofte blev det til Smakkegård, Rygård, Lundegård og Stengård. Hans jordområder i Hellerup udgjorde snart 75 tønder land og omfattede dermed en stor del af nutidens Hellerup. Det blev startskuddet for det Hellerup, som vi kender i dag. Foto fra ca. 1910.
C.L. Ibsen byggemodnede jorderne med kloakering og vejanlæg. Frederikkevej, Marievej og Carolinevej anlagde han efter en opfyldning og inddæmning langs Øresund. Han byggede ikke på selve grundene, men solgte dem videre til enten private eller byggekonsortier – til en pris på dengang under 1 kr. pr kvadratmeter! Udsigt mod nord over villaerne på Carolinevej, Marievej og Frederikkevej i Hellerup. Foto fra 1897.
I 1890’erne blev arealerne vest for Strandvejen udstykket. Der var tale om store anlægsarbejder, før Ryvangs Allé, Svanemøllevej, Callisensvej, Ehlersvej og Tuborgvej var klar til bebyggelse. Mange af de nye boliger havde noget så moderne som WC, og elektriciteten var også på vej. C.L. Ibsen sørgede for at hans byggegrunde på Strandvejen var belagt med klausul, så husene ikke kunne bebos af arbejderklassen. Gadeparti fra Strandvejen set mod nord fra hjørnet af Carolinevej. Til venstre ses ejendommen på hjørnet af Callisensvej med Uno Rieper Holms urtekramforretning. Sporvognen ved stoppestedet er linie 14. Foto fra ca. 1912.
C.L. Ibsen levede hele sit liv meget spartansk. Han boede med sin kone Anna i en stuelejelighed på Callisensvej 27. Ægteskabet var barnløst, men de var meget engagerede i andres børn, og sammen drev de et børnehjem i Taastrup. Han donerede store beløb til velgørenhed og kunne også finde på at lade 10-kronesedler falde ned i skødet på fremmede i sporvognen, han mente så trængende ud. C.L. Ibsen testamenterede hele sin formue til velgørende formål. Callisensvej set fra Strandvejen, ca. 1905.

I 1887 begyndte tømmerhandler C.L. Ibsen (1837-1917) at opkøbe store grunde i Gentofte. Målet var at udstykke dem til etage- og villabebyggelse, som der for alvor var ved at komme gang i. I Hellerup købte han Hellerupgård, Lille Mariendal og traktørstedet Slukefter, og i Gentofte blev det til Smakkegård, Rygård, Lundegård og Stengård. Hans jordområder i Hellerup udgjorde snart 75 tønder land og omfattede dermed en stor del af nutidens Hellerup. Det blev startskuddet for det Hellerup, som vi kender i dag. Foto fra ca. 1910.
C.L. Ibsen byggemodnede jorderne med kloakering og vejanlæg. Frederikkevej, Marievej og Carolinevej anlagde han efter en opfyldning og inddæmning langs Øresund. Han byggede ikke på selve grundene, men solgte dem videre til enten private eller byggekonsortier – til en pris på dengang under 1 kr. pr kvadratmeter! Udsigt mod nord over villaerne på Carolinevej, Marievej og Frederikkevej i Hellerup. Foto fra 1897.
I 1890’erne blev arealerne vest for Strandvejen udstykket. Der var tale om store anlægsarbejder, før Ryvangs Allé, Svanemøllevej, Callisensvej, Ehlersvej og Tuborgvej var klar til bebyggelse. Mange af de nye boliger havde noget så moderne som WC, og elektriciteten var også på vej. C.L. Ibsen sørgede for at hans byggegrunde på Strandvejen var belagt med klausul, så husene ikke kunne bebos af arbejderklassen. Gadeparti fra Strandvejen set mod nord fra hjørnet af Carolinevej. Til venstre ses ejendommen på hjørnet af Callisensvej med Uno Rieper Holms urtekramforretning. Sporvognen ved stoppestedet er linie 14. Foto fra ca. 1912.
C.L. Ibsen levede hele sit liv meget spartansk. Han boede med sin kone Anna i en stuelejelighed på Callisensvej 27. Ægteskabet var barnløst, men de var meget engagerede i andres børn, og sammen drev de et børnehjem i Taastrup. Han donerede store beløb til velgørenhed og kunne også finde på at lade 10-kronesedler falde ned i skødet på fremmede i sporvognen, han mente så trængende ud. C.L. Ibsen testamenterede hele sin formue til velgørende formål. Callisensvej set fra Strandvejen, ca. 1905.

Vis flere billeder

Vis færre billeder