Gå til hoved indhold
Gentofte Lokalarkiv
Om os
Kontakt os
Åbningstider
Historier fra Gentofte
Nyt fra arkivet
Søg i historien
Gentofte Lokalarkiv
Historier fra Gentofte
Nyt fra arkivet
Søg i historien
Om os
Kontakt os
Åbningstider
Karen Volf - Entreprenant forretningskvinde
Gentofte Lokalarkiv
Historier fra Gentofte
Personligheder i Gentofte
Karen Volf - Entreprenant forretningskvinde og konditor
Vis store billeder
Karen Volf (1864-1946) er et af Gentoftes bedst kendte navne. Begyndelsen var dog ret beskeden. Karen åbnede i 1890 et mejeri i Hellerup sammen med sin forlovede. Hun var kun 26 år. Natten før åbningen arbejdede de begge på højtryk og Karen Volf skriver i sine erindringer: ”Da kl. var 3.30, stod jeg efter at have skuret køkkentrappen ude i gården og hvilede mig støttende til min gulvskrubbe. Efter et helt døgns arbejde følte jeg min afmagt, og jeg bad Gud om hjælp til at gennemføre det, vi havde påbegyndt.”
Foto: Karen Volf på sine ældre dage, ca. 1945
Karen fandt på at sælge småkager i tilknytning til mejeriudsalget på Strandvejen i Hellerup. Kageudsalget blev hurtigt en stor succes. Forretningen udviklede sig til et lokalt mødested for Gentoftes borgere, og det blev i datiden betragtet som et mønsterkonditori. De lokale kunder kunne også ringe efter lagkager og småkager og meget andet direkte fra fabrikken, hvorefter de blev bragt frem til kunderne i denne specielle kagebil. Karen Volf Konditori, Strandvejen 185 i Hellerup, på 1. sal var der te-salon.
Foto fra Ca. 1910.
Kagedåserne på hylden havde en side af glas, hvor kagerne skulle ligge pænt, så kunderne kunne se de fine småkager. Kagedåserne blev distribueret rundt i landet og hentet igen, når de var tomme. Derpå blev de renset i "dåsekælderen" ved Karen Volfs kiksefabrik, og så fik de nye papiretiketter på og blev pakket på ny.
Foto fra ca. 1910.
Denne reklame for Karen Volfs Konditori blev trykt i Gentofte Kommunes Vejviser i 1916. Foruden ”hjemmebagte Kiks & Biscuiter” reklameres der også for Karen Volfs bagepulver. På billedet kan man se hvordan kagedåserne pakkes med småkager.
Reklame for Karen Volfs Konditori og bagepulver trykt i Gentoftes Vejviser 1916.
I 1919 bragte Villabyernes Husmoderblad et portræt af Karen Volf i rubrikken "Dygtige Kvinder".
Villabyernes Husmoderblad 30. oktober 1919.
Efter at have boet og haft forretning på Strandvejen flyttede ægteparret Volf ind i villa Tertia på Margrethevej 3 i Hellerup. Her begyndte Karen Volf på en større produktion af sandkager og honningkager.
Foto: Carla Anna Buhr Nielsen var mangeårig ansat hos Karen Volf. Her ses hun i bageriet på Margrethevej i 1920’erne.
Personalet i Karen Volf Kagefabrik samlet omkring kaffebordet i haven til Villa Tertia, Margrethevej 3. Karen beskæftigede især mange unge kvinder i sin virksomhed.
Foto fra ca. 1920.
Karen Volfs bageri på Kildegårdsvej 44, senere Kildegårds Plads 4. Kagefabrikken flyttede hertil i 1924. Her blev der opbygget et helt nyt og, efter samtidens målestok, meget moderne fabriksanlæg. Der blev stadig fremstillet sand- og honningkager og Karen Volf begyndte også at sælge små konditorkager og vafler. Karen fortsatte også med at drive et konditori. Huset blev revet ned, da Lyngbyvej blev udvidet og omlagt til motortrafikvej.
Luftfoto af Karen Volfs bageri og konditori med tilhørende udeservering, ca. 1950.
Siden Karen Volf begyndte at sælge hjemmebagte småkager fra sit mejeriudsalg, har fremstilling af skærekager og småkager undergået en revolution. I dag produceres Karen Volf-kager af Bisca i Stege på Møn. Kagerne, der blev populære i Hellerup i 1890’erne, spises i dag i store dele af verden.
Reklame for Karen Volfs Konditori trykt i Gentoftes Vejviser 1908.

Mere under Historier fra Gentofte
Tuborg
Personligheder i Gentofte
Da jernbanen kom til Gentofte
Arne Jacobsen og Den Hvide By ved Øresund